Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Markedet puster ud mens der ventes på nyt om Omikron

2/12 15:06

Der er kun små bevægelser mellem euro, dollar og yen torsdag, hvor markedet puster lidt ud efter en begivenhedsrig uge, hvor især den nye coronavariant Omikron har fyldt i markedets bevidsthed.

USA og Indien har fundet deres første tilfælde, og markedet venter nu på nyt om, hvor farlig den nye variant egentlig er, og hvilke nye restriktioner den eventuelt kan udløse.

- Sandheden er, at vi er mindre end en uge inde i den to til tre ugers tidsramme, som enhver, der er værd at lytte til - epidemiologer, ikke markedsanalytikere - siger er nødvendig, før der kan træffes en velinformeret bedømmelse med hensyn til både alvoren af denne covid-19-variant og effektiviteten af eksisterende vacciner, skriver chefstrateg Ray Attrill fra National Australia Bank i Sydney i et notat ifølge Reuters.

Stilheden på valutamarkedet kan ifølge den amerikanske storbank, Citi, derfor også vel handle om, at markedet befinder i stormens øje. Det skriver banken i et notat ifølge Reuters.

Antallet af nye tilfælde rapporteret i Sydafrika - hvor Omikron blev registreret for fire uger siden - fordobledes fra tirsdag til onsdag. Det sydafrikanske nationale institut for smitsomme sygdomme oplyste, at 74 pct. af alle de bekræftede virustilfælde over den seneste måned har været med den nye variant.

Og spredningen globalt synes at være i fuld gang, da flere og flere lande melder om de første tilfælde.

Euro zigzagger dog igen torsdag over for dollar og stepper mest af alt sidelæns. Der går ved 15-tiden 1,1332 euro på en dollar mod 1,1330 dollar onsdag. Dollar ligger samtidig i 112,83 yen torsdag morgen mod 113,10 yen onsdag.

.\\˙ MarketWire