Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Genmab A/S, 23 Marts Kl. 15:30 Læs mere her

Jyske Bank/CEO: Vi har nok at stå imod med

23/2 10:20

Selvom overskuddet i Jyske Bank sidste år var dårligere end året før, er ordførende direktør i banken Anders Dam ikke utilfreds.

- Det, der har ramt os i 2020, er den hensættelse til tab på godt 1 mia. kr., som vi foretog i første kvartal sidste år, konstaterer han.

- Ser vi bort fra det, er vi stort set på niveau med 2019. Vi har i de sidste fem kvartaler kun haft et møg kvartal.

Jyske Bank har samlet en ledelsesmæssig buffer op i alt 1,6 mia. kr. Så "vi har noget at stå imod med".

Det er fortsat bankens bedste skøn, og Anders Dam vurderer ikke, at der er hensat for meget.

- Vi har nøje forsøgt at regne efter og vurdere, siger han.

Direktøren ser den største risiko for tab, når moms- og skatteudskydelser med mere, skal tilbagebetales til Staten.

- Så får vi syn for sagen. Hvem kan klare sig og hvem kan ikke.

Grundlæggende er det dog direktørens vurdering at Jyske Banks kreditbog er historisk god.

Tilbagebetaling af statshjælp er også baggrunden for, at banken i år venter stigende erhvervsudlån.

- I takt med at kunderne skal til at tilbagebetale, så bliver der træk på kreditterne.

NEGATIVE RENTER TIL PRIVATE ER NØDVENDIGE

Fra 1. april nedsætter Jyske Bank grænsen for, hvornår private skal betale negative renter til 100.000 kr., og det er nødvendigt at følge med.

- Nettorenteposten er siden 2015 faldet med 900 mio. kr., og det er de negative renter, der er med til at martre vores regnskab. Der er det nødvendigt for os at følge med, siger direktøren.

Anders Dam ønsker ikke at spekulere i om grænsen kommer til at blive sat yderligere ned.

FREMTIDEN SER LYS UD

Når Anders Dam skal pege på det mest positive i regnskabet for 2020, så er det udsigterne for 2021, han nævner.

- Vi venter i 2021 at være i stand til at give en bedre indtjening til vores aktionærer, hvis det går som vi venter.

Fortsætter man som aktionær i banken året ud og bliver aktietilbagekøbet gennemført fuldt ud og banken lander i toppen af sit forventningsinterval, så er indtjeningen per aktie tilbage på niveauet fra 2016-2017, hvor bundlinjen var højere.

- Så ender vi helt oppe på 33 kr. pr. aktie som i 2016/2017, oplyser Anders Dam.

At indtjeningen per aktie er den samme som dengang trods lavere bundlinje skyldes, at banken siden da har købt omkring en fjerdedel af sine aktier tilbage og annulleret dem.

/ritzau/FINANS