Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic: Danmark kan forsynes på få dage


90429 Pappano 2/2 2021 09:38
3
Oversigt

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har en ny fabrik klar til at producere 240 mio. doser coronavacciner om året, men ingen har endnu gjort brug af muligheden.

/ritzau/FINANS 8:31



2/2 2021 09:40 Pappano 590430



Bavarian Nordics topchef, Paul Chaplin, er frustreret over beretninger om manglende produktionskapacitet og forsøger derfor at råbe europæiske regeringer og selskaber med godkendte vacciner op, så Bavarian Nordics ledige kapacitet kan udnyttes.

- Vi er lidt frustrerede over at høre om knaphed og mangel på kapacitet. Jeg vil også gerne have en vaccine, og vores medarbejdere står klar til at gøre vores for Danmark, Skandinavien og Europa, men det er klart, at folk skal ville bruge os, siger Paul Chaplin, der er topchef i Bavarian Nordic, til Børsen.

- Vi har gjort vores kapacitet klar over for alle, der har brug for at vide det. Så læser vi, at der er underskud af fyldefabrikker, og ingen kan finde kapacitet, og her er vi. Vi kan producere Skandinaviens behov på en uge, fortsætter han.

Bavarian Nordic har allerede været i dialog med producenter med godkendte vacciner, fortæller Paul Chaplin og forsikrer i samme ombæring for, at Bavarian Nordic kan producere Skandinaviens behov på en uge.

Ifølge Børsens oplysninger er Bavarian Nordic i dialog med Pfizer, men Pfizer har ikke ønsket at kommentere oplysningen.

Imens venter Bavarian Nordic, at vaccineproduktionen vil blive opjusteret fra 1,3 mia. doser til 2 mia. doser i 2021.

Originalartikel: Børsen, 2. februar, side 4.

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft
© RITZAU



2/2 2021 09:45 Pappano 290431



FOKUS PÅ FORSYNING FORVÆRRER BAVARIANS VACCINECHANCE

Flere vacciner på vej, så alt handler om forsyningen af nye vacciner mod covid-19, og det skaber knappe ressourcer til at finansiere Bavarian Nordics plan om at udvikle en coronavaccine. (Side 4 Børsen d.d.)



2/2 2021 11:31 bgadk 290439



Jeg håber virkelig regeringen har en god forklaring på, hvorfor Bavarian Nordic ikke allerede har produceret en af de nu godkendte Corona vacciner de sidste par måneder. Det kan kun gå for langsomt.

Lad mig gætte?

Man lænede sig tilbage og ventede på EU..... og det der med patenter er også så kompliceret især hvis man skal træde i karakter som Stat.
Og samarbejde med den danske private sektor... puh bad.



2/2 2021 11:41 troldmanden 190442



Bgadk det har intet med regeringen at gøre. Det er 110% Pfizer og de andre med godkendte vacciner der er skyld i det.

Jeg er til stadighed overrasket over at der netop ikke er taget fabrikker i brug hos "konkurrenter" for at få dem her hurtigt ud. Det kan ikke være et spørgsmål om penge. For div regeringer betaler gerne ekstra for at både Pfizer og Bavarian N kan tjene på det.

Men det er sq beskæmmende at dem med godkendte vacciner ikke bliver presset af befolkningen til at frigive patentet således andre kan producere



2/2 2021 13:25 bgadk 190473



Jeg tror ikke du kan frikende regeringen så let.

Hvis det var Pfizer som blokerer, så hvorfor:

- Har man ikke kontaktet andre leverandører?
Moderna bruger licensfremstilling, hvilket Pfizer også gør i Kina.

- Hvorfor lavede man ikke en aftale med Oxford/AstraZeneca om fabrikation på Bavarians fabrikker? Oxford vaccinen laves mange steder i verden (f.eks. Indien, Argentina og Mexico) også på fabrikker som ikke er ejet af AstraZeneca.

- Hvorfor har man slet ikke kontaktet og snakket med Bavarian?

Medmindre du har nogle rigtig gode svar på ovenstående, så har jeg svært ved at se at det "110% er Pfizer" som er skyld i det.

Det virker faktisk mere som om man har lænet sig tilbage og sagt: "Det tager EU sig af". Og så hvad der har vist sig flere gange under pandemien: En udtalt uvilje i at inddrage private ressourcer i pandemi bekæmpelse. De slemme kapitalister kan man ikke bruge til noget.



2/2 2021 11:43 Pappano 290443



Det handler sandsynligvis om bl.a. penge;−)



2/2 2021 11:44 troldmanden 390444



Ja. Men jeg tror absolut ikke det er regeringerne. Om Dk og andre lande skal betale det 3-dobelte per vaccine, men de kunne få alle vaccinerne i løbet af 30 dage, så er det den bedste investering ever



2/2 2021 11:53 AJE 190447



Helt enig Pappano, se blot Israel, de har givet første stik til over 50% af befolkningen, men har betalt 50% mere for vaccinen.

Om man betaler 100,- eller 200,- pr. vaccine, er fløjtende ligegyldigt ift. hvad ned lukning af samfundet koster.



2/2 2021 12:24 troldmanden 290450



Israel får bare generelt særstatus.

Men håber da dagens artikler gør at også danske ministre går ind i sagen og lægger pres på Pfizer/eu til at få den fabrik i gang asap



2/2 2021 11:50 AJE 290445



Jeg synes at det er endnu værre at tænke på, at Staten solgte SSI's vaccine fabrik for 15 mio. til Saudi Arabien, selvom den vurderes til at være ca. 20 gange så meget værd.

https://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article9411514..

Og det var endnu en af Bjarne Ding Dong's fantastiske handler.

Men den nuværende Arabiske ejer byder sig til...

https://www.berlingske.dk/internationalt/mens-hele-ve..

Men at Danmark overhovedet sælger fuldt funktionsdygtig vaccine fabrik til Araberne (kunne være hvem som helst) for 15 mio. er hovedrystende...



2/2 2021 12:01 Pappano 290448



"En danskudviklet vaccine mod Covid-19 ser i dyremodeller ud til at give et langt højere immunrespons end mRNA-vaccinerne, der allerede er kommet på markedet og lige nu udrulles over hele verden".

https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Nyt-fra-fon..



2/2 2021 13:29 bgadk 190475



Ja, men den kommer ikke på markedet foreløbig. Og måske aldrig nogensinde, hvis ikke Staten skyder penge i fase 3 forsøget.



2/2 2021 14:02 Pappano 190482



EU, fonde og top 20 medical virksomheder er også blandt mulighederne. Vi kender p.t. ikke status for potentielle interessenter etc.



2/2 2021 14:09 NielsC 390483



Tak til Bavarian for at presse alle og føre forhandlingen gennem medierne. Det er dybt inkompetent, at regeringen ikke fra starten har sagt, at de betaler den fortjeneste Bavarian skal have (medmindre det er ublu - det lyder det dog på ingen som helst måder til!). Det drejer sig om håndører fremfor at holde samfundet nede i længere tid... Men det er sandsynligvis det regeringen ønsker, da det ret åbenlyst er stor årsag til det store antal flyttede stemmer, mens man kan holde en historisk svag opposition nede.

Pfizer kan umuligt gå ud og sige, at de ikke ønsker andre producenter inde over, hvis det kan betyde en effektiv udrulning - da meget tyder på at lande/stater er klar til at sikre fremtidige vacciner allerede nu og betaler upfront.



2/2 2021 14:18 AJE 290486



Opjustering fra Pfizer...

https://www.nordnet.dk/fullscreen/nyheder/1003029481-..

Men det var vel mere eller mindre ventet.

På længere sigt, er jeg overbevist om at der kommer mange flere langtidsvirkende vacciner, Og Pfizer vil ikke kunne holde den indtjening på vaccine langsigtet, med mindre de hele tiden er et skridt foran.



2/2 2021 14:35 Hyst 390489



Måske andre producenter kan komme på bane med 2. generation af covid 19 vacciner - som nogle forhåbentlig allerede er i gang med.
I hvad omfang de skal testes fra bunden er mere interessant.
Varianterne i virussen og tilpasning af vaccinerne er tilsyneladende det der er afgørende for fremtiden.



2/2 2021 14:46 AJE 290490



Ja, er ret overbevist om at Corona, slipper vi ikke lige af med igen. Det bliver nok lidt i stil med influenza.



2/2 2021 15:02 bgadk 390492



Der kan ikke længere være tvivl om at mRNA vaccinerne er fuldstændig banebrydende. De er hurtige at udvikle (de 2 første godkendte vacciner er mRNA), rammer specifikt og præcist og ikke bredt i kroppen. De aktiverer ikke immunsystemet mod vaccinen, men kun mod målvirussen.
De kan nemt og hurtigt modificeres til også at dække nye mutationer (2 uger siger BioNTek) uden at skulle igennem hele forsøgs godkendelses maskineriet igen - prøv det Oxford!

Og: De er langt de mest effektive til at beskytte mod smitte og sygdom. Begge 95% mod smitte og 100% mod sygdom. Imponerende!

Spørgsmålet er i hvor lang tid de giver beskyttelse. Måske "kun" 2 år, hvor nogle af de andre traditionelle kandidater måske beskytter i længere tid.

Vi kan lige så godt få etableret en national mRNA virus produktion på licens her hjemme, plus sørge for at den danske kandidat bliver færdigudviklet. Dumt ikke at bruge Bavarian til det - det kunne ovenikøbet blive et eksport eventyr.

BioNtech/Pfizer/Moderna skal selvfølgelig have royalities, men man er allerede alt for langsomme. Skulle have startet produktionen på et par kandidater først på efteråret.



2/2 2021 15:28 AJE 290494



bgadk, kan ikke være mere enig.

Det der bekymrer mig mest, er at man ikke selv har nogen indflydelse på hvilken vaccine man får. Hvis jeg blev tilbudt AstraZeneca's, ville jeg føle en form for falsk tryghed, med den beskyttelse den har.

Myndighederne siger jo godt nok, at nogen beskyttelse, er bedre end ingen.

Jeg har overvejet at takke nej tak, hvis jeg bliver tilbudt AstraZeneca's....



2/2 2021 16:49 bgadk 290502



Hvis kan vælge, så vil jeg også helt klart have en af de to godkendte mRNA vacciner. Men det har myndighederne meget klart afvist. Så man må tage den man får tilbudt. Jeg vil helt klart ikke sige nej selv, og vil anbefale alle at tage den vaccine de kan få.

Ja, måske yder AstraZeneca vaccinen kun 60% beskyttelse mod infektion, men den yder tæt på 100% beskyttelse mod alvorlig sygdom og død. Ja, man kan blive smittet selvom man er blevet vaccineret med AstraZeneca vaccinen, men der er ingen som er blevet så syge at de har haft brug for hospitals behandling.

Og det er rigtig rigtig godt!

Det udestående er at de ikke har testet nok over 65 år, til at ovenstående er bevist for dem. Så derfor vælger en del lande at give mRNA vaccinerne til dem over 65 år og AstraZeneca til dem under.
Selvom jeg helst ville have mRNA vaccinerne, så accepterer jeg helt klart at blive tilbudt AstraZeneca og andre traditionelle vacciner, såsom J&J/Janssen.
Man er ikke super beskyttet, men man slipper for alvorlig sygdom og man øger flokimmuniteten.

Så kan man altid selv prøve at opspore en mRNA vaccine til ekstra vaccination når de kan fremskaffes.



2/2 2021 16:53 AJE 290503



Forstår fuldt ud din pointe, og har heller ikke afvist at tage imod den jeg nu bliver tilbudt. Tvivlen nager mig blot...

Jeg ønsker blot ikke at få flere vacciner end højst nødvendigt.



2/2 2021 17:17 bgadk 190504



Der er ingen der kan lide at blive stukket. Det ser faktisk lidt smertefuldt ud på billederne af de heldige - sprøjten skal helt ind i en muskel så musklens celler kan begynde at lave de protein kæder som immunsystemet skal reagere på.

Men den smerte tager jeg gerne - jeg vil virkelig ikke have smadret mine lunger af den virus. Også 4 gange (2x2) hvis jeg ikke kan få mRNA til at starte med. Der kommer nok til at gå lidt tid før man får tilbudt vaccine nummer 2.



2/2 2021 17:18 Pappano 290505



Det er helt urimeligt, hvis personer over f.eks. 70 år ultimativt får tilbudt Astra Zeneca vaccinen - og efterfølgende skal gå rundt med begrundet en risiko for at dø, hvis de bliver smittet.



2/2 2021 17:25 bgadk 290506



Jeg tror også at Danmark også vælger at reservere mRNA vaccinerne til dem over 65 år.
Problemet er ikke så meget de 60% effektivitet, men derimod at der simpelthen ikke er data nok for dem over 65 år, så man kan konkludere at de også er tæt på 100% beskyttet mod alvorlig sygdom.

Vi er også en masse som endnu ikke er fyldt 65, som også gerne vil lidt frem i køen - også selvom det ikke bliver mRNA.... men selv da er det næppe os som står først. Det bliver nok resten af sundhedssektoren og "samfundsvigtige" personer på under 65 år.



2/2 2021 17:34 Pappano 190508



Forhåbentlig kommer nye og mere sikre vacciner i løbet af de kommende f.eks. 6-12 måneder, så vi undgår den store tvivl om smitterisikoen, når vi besøger venner, familie eller tager en tur på restaurant etc.

Der er formentlig stor usikkerhed om, hvor længe der vil gå - inden vi med god samvittighed kan smide mundbindet.



2/2 2021 17:44 bgadk 190509



Jeg tror kommer ikke noget mere sikkert end Pfizer og Moderna. Jeg har stor tiltro til også at CureVac nok også skal være rigtig god, da det også er en mRNA vaccine.

De andre kandidater som kan tænkes godkendt i 2021, er alle andre typer vacciner, som ikke vil nå så stor effektivitet. Det er mit gæt.

Hvis man når et niveau så ingen længere bliver alvorlig syge (fordi de er vaccineret), så gør det ikke så meget at smitten stadig florerer. Det vil være bedst at få den slået helt ned (så vi slipper for at lege ettagfat med mutationerne), men det kræver at alle i verden får en mRNA vaccine, og det tror jeg ikke på. Det tager for lang tid at producere så mange mRNA vacciner. Folk er skeptiske/overtroiske, og mange lande har ikke råd til de dyre mRNA vacciner og har ikke infrastrukturen til at udbrede dem.
Vi kommer til at blive genvaccineret løbende for at beskytte os fra nye mutationer, så vi ikke bliver alvorligt syge. Og til genvaccination mod mutationer vil mRNA være de bedste fordi de nemt kan justeres så de også rammer dem.



2/2 2021 19:02 Hyst 090512



Hvad med Novavox som evt. hurtig kunne være på basis af de nye varianter?

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronav..



2/2 2021 19:30 bgadk 290515



Novavax viser gode resultater mod den engelske variant (90%), men knap så gode mod den sydafrikanske (60%). Den store forskel, kunne tyde på at den ikke er speciel nem at "justere" for mutationer.
Igen er der tale om stort set 100% beskyttelse mod svær sygdom, både i England og i Sydafrika.

Der er en del deltagere i forsøgene som er over 65 år, men i de data som er tilgængelige er effektiviteten ikke delt op på aldersgrupper.
Da de andet steds i pressemeddelsen noterer sig af den ikke virker særligt godt på HIV positive, så kan man forvente at der ikke er specielt nedsat virkningsgrad på ældre over 65 år. Så i modsætning til AstraZeneca vaccinen så ER den testet på ældre.

Deres fabrikations metode er noget speciel, men de siger de kan masseproducere op til 150 millioner per måned. Godt hvis de kan.

Det er endnu en interessant tilgang, men virker underlegen i forhold til mRNA.

https://ir.novavax.com/news-releases/news-release-det..

https://www.nytimes.com/interactive/2020/health/novav..

Godt med endnu en vaccine. Skal nok blive godkendt.
Ser bedre ud end AstraZeneca, men ikke så god som RNA.
Kan sandsynligvis bruges i alle aldersgrupper (mit gæt - ud fra deres pressemeddelse).




TRÅDOVERSIGT